Forside   Familiespejd 4-8 år   Mini 8-10 år   Junior 10-12 år   Trop 12-16 år   Bjørn fra 16 år   Rover fra 24 år   Ledere   Bestyrelse

Ekstra ledere til minierne (8-10 år) søges.

Vi er landets fjerde ældste spejdergruppe og er en stor og velfungerende gruppe med mange gode ledere og en aktiv bestyrelse.

Vi har en god miniledelse med en meget erfaren minileder og en ny og meget engageret medleder. Derudover får vi hjælp fra forskellige forældre og tropsspejdere (12-16 år).

Vi vil dog gerne have 1-2 faste ledere mere, da vi har rigtigt mange minier.

 

Vi tilbyder

  • Et udviklende lederjob.
  • Mulighed for kurser i spejderfærdigheder, ledelsesmetoder, pædagogik, børn og unges udvikling og meget mere. Du kan komme gratis på kurser (gør sig godt på et CV).
  • En velfungerende ledergruppe som har et godt fællesskab og gerne hjælper hinanden og elsker at hygge sig sammen når ungerne er lagt i seng.
  • Gratis deltagelse på spejderture og arrangementer.
  • Fantastiske oplevelser hvor du oplever hvordan drenge i den alder kan udvikle sig.
  • Lederbeklædning, årlig grillfest, årlig nytårsspisning, leder action dag, lederdøgn og meget andet lederpleje.
  • Ca. 30 glade friske minier og en lang venteliste
  • At glemme alt om arbejdet og lignende i 2 timer hver uge og opleve glæden ved at være ude og ved at få drengene til at udvikle sig
  • Oplevelser og kammeratskab for livet


Du er frisk på

  • At udvikle unge drenge på 8-10 år
  • At deltage så godt som hver torsdag kl. 17-19
  • At deltage i 3-4 weekendture og en uges sommerlejr
  • At deltage i 5 ledermøder og 1 lederdøgn om året
  • At deltage i 2 møder hvor halvårsprogrammet fastlægges
  • At udvikle dig selv som menneske
  • At stå inde for vores værdier: Kammeratskab, Ansvar, Friluftsliv, Sjov og Udfordringer


Forventninger

  • Vi har ingen formelle krav udover at du skal have tid og lyst.
  • Det er en fordel hvis du har været spejder selv, men ikke et krav. Vi kan oplære dig.


Læs mere
Du kan læse mere i vores folder om hvad du får ud af at blive leder i 1. Birkerød Gruppe

Hvad nu?
Hvis du synes at det lyder interessant så kontakt os. Så mødes vi og tager en snak for lige at afklare om kemien passer, vi fortæller dig meget mere om vores spejdergruppe og du kan få lov til at fortælle om dig selv.

Kontakt en af vores gruppeledere hvis du er interesseret
E-mail: gruppeleder@1b.dk

Jakob Braad
Tlf: 40 41 62 65

Lisbeth Garly
Tlf: 45 82 46 42