Forside   Familiespejd 4-6 år   Mikro 6-8 år   Mini 8-10 år   Junior 10-12 år   Trop 12-16 år   Bjørn fra 16 år   Rover fra 24 år   Ledere   Bestyrelse

Gruppetur 2023

1. Birkerød Gruppe inviterer spejdere i alle aldre, forældre og søskende, ledere og bestyrelse til gruppetur på Colleruphus fredag den 01. til søndag den 03. september 2023

Tilmeld dig her

Hvad er en gruppetur?

På en gruppetur tilbringer en meget stor del af 1. Birkerød gruppes 135 spejdere en weekend sammen. Vi lærer hinanden at kende, men der er også mange vigtige og gamle traditioner, der afvikles:

  • Nye spejdere får spejdernavn og blåt tørklæde
  • Oprykning til næste gren
  • Vi får årsstjerner

Giv en hånd / hjælp

For at turen bliver en succes for både spejdere, ledere og forældre har vi brug for, at I som forældre giver en hånd med fx at cykle ud med spejderne eller bage brød. Under hvert afsnit nedenfor er angivet, hvilken form for hjælp der er brug for. På tilmeldingssiden er det muligt at tilmelde sig de forskellige opgaver. Vi giver besked til alle, der tilbyder hjælp, så vi får alle poster besat, og alle kender deres opgave.

Transport

Spejdere og ledere cykler til og hjem fra Colleruphus. Minier og juniorernes bagage transporteres separat i biler / på trailer.

Afgang fredag kl. 17.00

Spejdere og ledere mødes ved Naulakha kl. 17.00, hvorfra vi cykler til Colleruphus.

Hjemkomst søndag

Vi forlader Colleruphus ved 11.30-tiden og er tilbage i Naulakha kl. ca. 12.30. Vi afslutter turen, når alle er tilbage.

Hjælp til cykelturen

Vi får brug for et antal forældre til at hjælpe med at cykle både ud og hjem.

Forældre og søskende er indbudt

Forældre, bedsteforældre og søskende er meget velkomme til at være med fra lørdag kl. 13.

Hele eftermiddagen prøver vi spejderaktiviteter, hvor alle kan være med. Vi spiser de traditionelle bålkyllinger, når de er klar efterfulgt af lejrbål og billedshow. Når spejderne og øvrige børn er i poserne, hygger ledere og forældre sig.

Det er muligt at overnatte indendørs eller i telt. Vi har købt rengøring, så frygt ikke at blive sat til at vaske gulve eller ordne toiletter.

At deltage er ikke et krav, men en mulighed for at opleve sit barn i en anden sammenhæng, at få en ide om, hvad spejder er og møde andre forældre og ledere.

Langt fra alle forældre kommer hvert år, og arrangementet er indrettet sådan, at også spejdere uden forældre er en del af fællesskabet.

Her kan du læse om parkering

Du kan læse pakkelisten hvis du kommer om lørdagen.

Overnatning / VOKSEN HYGGE

Til alle jer forældre der har lyst til at blive til søndag eller længere ud på aftenen, så er der voksenhygge (lørdag nat) hvor I er meget velkommenden til at deltage.
Det muligt at blive og overnatte på Colleruphus.

Der er 2 muligherder for overnatning

  • I eget medbragt telt
  • På sovesalenen over Colleruphus, hvor der er madrasser

Du kan læse pakkelisten her hvis du skal overnatte

Programmet for weekenden

Hvad skal vi lave.

Fredag aften kl. 17

Vi mødes kl. 17 ved hytten og cykler samlet ud til colleruphus
Aftensmad (medbragte madpakker) og teltopslagning

Ulvedåb (ny oprykkede minier skal også deltage her)
Oprykning til junior og trop.
Pandekager og derefter i soveposerne

Lørdag formiddag

Aktiviteter for spejderne og tid til leg, sjov og hygge.

Leg med svævebanen og klatring

Lørdag mellem kl. 10.00 og 11.00

Mikroer, Familiespejd og Specialspejd ankommer
(Bemærk mikroer der skal rykke op til ulve/mini skal ankomme fredag, "2. klasses spejdere")
Aktivitet for de små og sjov med klatring, svævebaen mm.

Lørdag fra kl. 13.00

Forældre og søskende ankommer
Sjov og udfordrende aktivitet for spejderne og deres familier
Aftensmad tilberedes

Lørdag fra kl. 18.00

Aftensmad: bålkyllinger med tilbehør
Lejrbål
Billeder fra året der gik
Spejderne skal i soveposerne
Hygge for overnattende forældre og ledere (læs mere her)

Søndag

Morgenmad
Aktiviteter for spejderne og teltnedslagning
Frokost
Uddeling af årsstjerner

Hjælp under vejs

  • Vi skal bruge (gerne hjemmebagt) brød og kage lørdag.
  • Desuden skal der bruges hænder til frokost lørdag og aftensmad lørdag.

Aftensmad fredag

Spejderne skal have en madpakke med fredag aften. Det kan være en god ide, at indholdet ligner aftensmad (pizza slices, frikadeller, kyllingelår) og adskiller sig fra frokost. Vi serverer vand, men man kan selvfølgelig have noget andet med.

Pakkeliste

Spejderen skal medbringe

Bagagen bliver kørt for alle spejder

  • Reglementeret cykel og cykelhjelm
  • Madpakke (og drikke) til fredag aften
  • Sovepose, liggeunderlag og lommelygte
  • Nattøj og toiletsager (tandbørste / tandpasta)
  • Et sæt skiftetøj (underbukser, sokker, t-shirt, bukser, varm trøje)
  • Jakke og fodtøj efter vejret samt regntøj og gummistøvler
  • Lommepenge til sodavand (kun lørdag aften)
  • Uniform med spejderlommen i orden
  • Så vidt muligt har vi uniformen yderst, når vi cykler af sted
  • Ulve må ikke medbringe mobiltelefoner og andet elektronisk grej

Forældre og søskende skal medbringe

Overnatning for forældre og søskende

Forældre og søskende som har lyst til at blive og overnatte kan sove indendørs i sovesale eller i telt

  • Telt ved udendørs overnatning (det er muligt at låne et fjeldtelt, så længe lager haves)
  • Lagen og andet sovegrej til indendørs overnatning (der er madrasser)

Tilmelding

Tilmelding og betaling foregår på nedenstående link. Prisen er 175 kr. for spejdere. Forældre og søskende betaler efter antal personer / måltider. Al tilmelding – også til giv-en-hånd - foregår på samme side.

Oplys allergier og om der er særlige hensyn, vi skal tage.

Sidste frist for tilmelding er søndag den 27. august kl. 23.59.

Tilmeld dig her

Skal mit barn oprykkes

En stor del af gruppeturen er oprykning til næste gren, det at blive større.
Oprykningerne er fyldt med mange trationer, så dit barn kan godt glædesig, da de ikke er farligt.

Fra familiespejd til mikro

Er du lige startet i skole (ca. 6 år), så skal du være mikrospejder. Oprykningen her til sker på sidste familiespejd møde inden gruppeturen.

Fra mikro til ulveunge / mini

Er du lige startet i 2. klasse (ca. 8 år), så skal du være mini / ulveunge. Oprykningen er ulvedåben, den foregår fredag aften, så du skal deltage allerede fredag.

Fra mini til junior

Er du lige startet i 4. klasse (ca 10 år), så skal du være junior. Oprykningen foregår fredag aften.

Hjælp til cykelturen

Er du lige startet i 6. klasse (ca 12 år), så er det troppen der kalder. Oprykingen foregår fredag nat.

Praktiske oplysninger om adresse og parkering

Det hele foregår på Colleruphus
Høje Sandbjergvej 11 i Gammel Holte.

Biler skal parkeres på parkeringspladsen v. Gl. Holtevej 127. Der er ca. 10 min. gang til hytten fra parkeringspladsen.

Vi glæder os

Selvom konceptet for turen er det samme år efter år, lægger lederne og bestyrelsen alligevel rigtig mange timer i at planlægge og gennemføre turen. Netop fordi der er en rød tråd gennem hele turen, er det ærgerligt, at vi gennem årene har oplevet en stigende tendens til at især ulvene tager hjem før tid – ofte fordi de er trætte lørdag aften. At være godt træt efter at have tilbragt en hel dag udendørs er også del af det at være på spejdertur.

Vi opfordrer derfor jer forældre til at hjælpe jeres spejder til at få en sammenhængende tur.

Oplys allergier og om der er særlige hensyn, vi skal tage.

Sidste frist for tilmelding er søndag den 27. august kl. 23.59.

Tilmeld dig her

Kontakt

UlveJuniorerTropGeneralt/alle
Kasper
31 50 73 77
Matias
23 90 70 22
Christian
30 36 25 12
Rasmus
28595752
[email protected]