 |
 |
 |
Spejderneslejr 2026
Hedeland
Hvis man ikke helt kan forholde sig til, hvad Spejdernes Lejr er, så minder det på mange måder om en stor festival. Lejren har alt fra aktivitetsområder, cafeer, isboder, et supermarked, en stor Spejder Sport og et hospital som bemandes af tusindvis af frivillige.
Tilmelding til Spejderneslejr
Tilmeldingen er lukket
4-6 år - Familiespejd
1-2 dage på lejren
6-8 år - Microspejd
23. - 26. juli
8-10 år - Ulve/minier
23. - 26. juli
10-12 år - Junior
18. - 26. juli
12-17 år - Trop
18. - 26. juli
17 + år - Klan
18. - 26. juli
Specialspejd
1-2 dage på lejren
Forældrehjælper på lejren
De dage du kan
Leder
18. - 26. juli
Hvor og hvornår
Kort over lejren
 Det foreløbige lejrkort for Spejdernes Lejr 2026. De fire underlejre, hvor spejderne har lejrplads, kaldes i 2026 for: Havet, Skoven, Byen og Landet.
 Vi bord i S16 i underlejr Skoven
Hvor skal vi hend
Spejdernes lejr 2026 kommer til at foregå næsten samme sted som i 2022, nemlig i Hedeland nær Taastrup.
Vi skal bo i underlejren Skoven i S16 lige ved siden af 2. Birkerød.
Hvornår skal vi så afsted
Selve lejren afholdes fra den 18. juli til og med den 26. juli.
De ældste skal afsted hele perioden, mens de yngre først kommer til lejren den 23 og til lejren slutter. Det er en kæmpe oplevelse at deltage, og det er klar de sidste dage, hvor hele lejren er bygget op, der er de sjoveste for de yngste.
Transport til og fra lejren
Hvornår skal vi afsted? 18. juli
Møde Tid og sted - 18. juli | Junior og Trop
Vi mødes lørdag den 18. juli kl. 09:50, og efter vi sagt pænt farvel, tager vi toget mod Køge Nord.
Du skal kunne bære al din bagage selv.
Vi tager en tur bus kl. 11:45 fra køge nord og skal gå fra bus området på lejren hele vejen til vores legr plads.
Mødested
P-pladsen bag Birkerød Station
Banevænget
3400 Birkerød
Kontakt på stedet
Jakob Rosenmejer 51 32 33 37
Hvornår skal vi afsted? 23. juli
Møde Tid og sted - 23. juli | Mikro og Ulve
Vi mødes lørdag den 23. juli kl. 08:30, og efter vi har pakket bussen og sagt pænt farvel, tager vi med bus direkte til lejren.
Du skal medbringe en dagstursrygsæk, med ind i bussen.
Vi ankommer til lejren ca. kl. 10:00. Du skal regne med, at der er et stykke at gå fra busholdepladsen til vores lejrplads, så det er vigtigt, du kan bære al din bagage selv.
Mødested
Birkerød Skole
Birkerød Parkvej 12
3400 Birkerød
Kontakt på stedet
Jakob Borbye 28 56 73 49
Hjemkost
Hjemkomst Tid
Vi ankommer til Birkerød st Ca 11:26, tiden kan variere, vi vil afslutte ved P-pladsen bag birkerød station. Her vil vi lige sige farvel til hinanden, så forvent først i kan køre omkring 40 min efter ankomst.
Kontakt på stedet
Jakob Rosenmejer 51 32 33 37
Besøg
Lejren er åben for alle også ikke spejdere.
Vi lægger umiddelbart ikke op til at afholde en besøgsdag i gruppen. Dette skyldes, at vi har meget få dage, hvor vi er der alle sammen, og at vi oplever, at det kan skabe en del hjemve for særligt de yngre spejdere -både at se sine egne eller andres familier. Familie til junior- eller tropspejdere, som meget gerne vil forbi lejren, kan skrive til os. Så ser vi på, om der er behov for at koordinere et besøgstidspunkt for de to grene.
Se afsnittet om hjemve
Vores besøgs adresse
1. Birkerød
Rudersdal S16
Underlejr Skoven: Flinterne 8
Spejdernes Lejr 2026
2640 Hedehusene
Offienlig transport
Under hovedlejren vil busruterne 128 og 224 have ændrede køreplaner. Den ændrede rute fremgår af kortet her på siden.
Under hovedlejren i perioden søndag d. 19. til lørdag d. 25. juli vil der være to nye ruter til hhv. Høje Taastrup (Se køreplan for rute 111) og Roskilde (Se køreplan for rute 222). Vær opmærksom på, at disse busser ikke er betalt af lejren, og der derfor bliver opkrævet betaling direkte i bussen.
Læs mere om busser mellem stationen og lejren
Parkering
Lejrens parkering finder du umiddelbart nord for lejrpladserne. Der vil selvfølgelig være skiltet, så du ikke kan undgå at finde det, hvis du kommer kørende i bil.
Parkering her koster 100 kr. Som betales ved indkørsel.
Der er åben fra kl. 8-21
Se kort til pakering - Brandhøjvej 268, 2640 Hedehusene.
Hjemve
For nogle spejdere er det måske første gang, de skal være væk hjemmefra i så lang tid. Derfor er det helt naturligt, at der kan opstå nervøsitet eller hjemve. Heldigvis kan I som forældre være med til at forberede jeres barn og gøre oplevelsen så tryg som muligt.
Alle de ledere, som spejderne kender fra de ugentlige møder, deltager på lejren. Der vil derfor altid være kendte voksne, som spejderne kan gå til. Tal gerne med jeres spejder om, at lederne altid er klar til at lytte og hjælpe, og at det er vigtigt at sige til, hvis noget er svært eller ikke føles rart.
Hvis jeres spejder er lidt nervøs, kan det hjælpe at tale om alle de gode oplevelser, der venter: at sove i telt sammen med vennerne, lave mad over bål og deltage i en masse sjove og spændende aktiviteter.
Vi anbefaler, at I undgår at sige ting som: "Du kan bare blive hentet" eller "Du kan altid ringe hjem". Selvom det er sagt i bedste mening, kan det gøre det sværere for spejderen at komme igennem en eventuel hjemve. Tal i stedet om de gode oplevelser, der venter, og om, hvor meget I glæder jer til at høre om lejren, når spejderen kommer hjem.
Al kommunikation skal gå gennem lederne.
Vi har tidligere oplevet, at skjulte mobiltelefoner og smarture kan gøre mindre problemer større. Hvis en spejder ringer hjem midt i en konflikt eller i et øjeblik med hjemve, kan situationen hurtigt vokse, før vi som ledere får mulighed for at hjælpe.
Vi er voksne ledere, og mange af os har selv været spejdere. Vi ved derfor, at det er helt naturligt indimellem at blive træt, ked af det eller irriteret. Eksempelvis over opvasken, en besked fra en leder eller en mindre uenighed mellem spejderne. Den slags situationer hjælper vi dem med at løse på en rolig og konstruktiv måde.
Det er nogle fantastiske drenge, og vi er overbeviste om, at vi sammen kan håndtere de udfordringer, der måtte opstå. På lejren er ledere og spejdere ét fællesskab, og vi arbejder sammen om at skabe en tryg og god tur for alle.
Derfor er det vigtigt, at I som forældre bakker op om, at spejderne er på tur og er væk hjemmefra. En besked eller et opkald hjemmefra kan, særligt i et øjeblik med hjemve, få en mindre situation til at føles meget større.
Spejderne må derfor ikke medbringe mobiltelefoner eller smarture. Troppens spejdere må gerne, men skal heller ikke ringe eller skrive hjem til venner under lejren, da det kan gøre det sværere at være til stede i fællesskabet og få det fulde udbytte af turen.
Hvis I mod forventning hører direkte fra jeres barn, beder vi jer om ikke at lave aftaler om eksempelvis afhentning. Kontakt i stedet lederne, så vi sammen kan finde den bedste løsning, og så kommunikationen går den aftalte vej.
Vi taler løbende med spejderne og gør vores bedste for, at alle får en fantastisk tur på trygge og lige vilkår. Det er samtidig vigtigt, at vi som ledere får besked, hvis der opstår problemer hjemme. Eksempelvis en konflikt med en ven eller kæreste, som kan påvirke spejderen under lejren.
Tak for jeres forståelse, tillid og opbakning.
Medbring (pakkeliste)
Alle spejder skal pakke deres rygsæk selv eller sammen med en forældre, dette er så de selv kan finde rundt i rygsæk, det er ikke en hjælp for jeres barn at i bare gøre det hurtigt uden de er med til det. pak evt tingene i plastposer eller pakposer, så er det nemmer at finde rundt i tasken.
Alle spejder skal selv kunne bære deres rygsæk min 2 km, så derfor skal alt være inde i tasken eller spændt forsvarligt fast på rygsækken, så det heller ikke kan ryge af i bussen eller på gåturen til lejren.
Alle spejder skal huske at havde skrevet navn eller lave en markering i deres tøj, sko, uniform, spejder bælte, tørklæde dolk osv. Dette er en super vigtig ting da der er mange ens genstande på sådan en tur, og et mistede bestiksæt eller tørklæde kan skabe stor forvirring, frustration og unødvendigt oplevelser hos den enkelte spejder. Brug gerne lige 60 min på det, det kan i sidste ende gøre turen for jeres spejder og lederne meget nemmer.
Det som der bliver skrevet evt. ud fra er ikke grej som er nødvendigt men kan være rart at have, man behøver ikke at gå ud og købe det til denne tur.
Du kan købe grejet du mangler i fx. Outdoor45 i Birkerød Gågade, der er naturligvis spejderrabat.
Generelt
- Stor rygsæk til alt ens grej (ikke en sportstaske)
- En lille rygsæk til madpakke, drikkedunk osv (den kan fx tages med op i bussen)
- Uniform (husk navn)
- Tørklæde (husk navn)
- Spejderbælte (husk navn)
- Dolk (Husk navn)
- Sygesikringsbevis (skal afleveres til grenlederne)
- Lommelygte/pandelampe
Sovegrej
- Sovepose
- Liggeunderlag
- Sovedyr
- evt lagenpose
- evt hovedpude
Tøj
- Kasket/hat
- T-shirt
- Fleece/varm trøje
- Underbukser
- Shorts
- Lange Bukser (ikke cowboybukser, hvis de først bliver våde, tørrer de aldrig igen.)
- Sokker
- Gode sko at gå i.
- Sandaler/klipklapper/badesko
- Badebukser
- Regntøj
- Gummistøvler
- evt solbriller
Spisegrej
- Bestik (husk navn)
- spisesæt (husk navn)
- kop/mug (husk navn)
- Drikkedunk min 500 ml (husk navn) (en halv liter sodavandsflaske er ikke godt nok)
Toiletgrej
- Tandbørste
- Tandpasta
- shampoo/kropssæbe
- solcreme
- Deo
- Håndklæde
- Specielt medicin, Husk at have snakkede med jeres grenleder omkring dette, så de har mulighed for at hjælpe med at huske spejderen på at det skal tages.
Diverse
- Skrivegrej
- evt arbejdshandsker
- evt. Bog/blad/magasin
- evt. bræt-/kortspil
- evt kamera
- hvis man har noget man synes det kunne være sjovt at tage med fx hængekøje eller andet så bare i tasken med det. Husk Navn.
Medbring IKKE
Mikroer
Mikro spejderere må ikke medbringe eller få tilsendt slik
Mikroer, ulve og juniorer må ikke medbringe
Mobiltelefon eller andet elektronisk udstyr!
Troppen har andre regler:
Vi ønsker ikke, at I medbringer elektronisk udstyr.
Troppen må gerne medbring mobiler, men vi ønsker ikke, at spejderne bruger mobiler på lejren, da vi synes, at det allervigtigste, når vi er på lejr, er, at Fokus er at være sammen med sine spejderkammerater. Derudover er vores erfaringer, at det gør det sværere at håndtere hjemve, hvis Først spejderne ringer eller skriver hjem. Har I brug For at komme i kontakt med os eller jeres barn, kan I kontakte lederne under lejren. Kontaktinfo kan I se nederst i infobrevet. Skulle det ske, at I modtager et opkald Fra jeres barn, skal I altid tage kontakt til lederne, så vi kan hjælpe i den konkrete situation. Er der specielle omstændigheder som gør at en spejder har behov For en mobiltelefon, skal der laves en særlig aftale om dette på Forhånd.
Se oplademuligheder
Tips og tricks til pakning
Print gerne pakkelisten og brug den i forbindelse med pakning. Husk at det er spejderne selv, der skal finde ting frem, krydse af på listen, putte i poser og lægge i rygsækken.
- Pak i poser – dette kan ikke gentages ofte nok; brug fx 10 liters fryseposer eller lyn-let poser, men bind ikke knude på / luk ikke med gaffatape. Brug ikke skraldeposer til andet end sko / gummistøvler.
- Navn på tøj og ting (fx lommelygte), sovepose og liggeunderlag inklusive poserne.
- Spisegrej kan mærkes med neglelak eller en label (dymo) med et stykke klar tape over
- Hvis du bruger spork (spoon, fork, knife,) af plast, så tag flere med. De knækker nemt.
- Mange rygsække er ens. Sæt en nøglering eller et sjovt bagagemærke på (fx fra en Tigerbutik), så den bliver lettere at kende.
- Brug et lille pudebetræk til at pakke den varme trøje i. Den kan bruges som hovedpude.
- Lærredssko (Converse eller lignende) + sommerlejr = dårlig kombination.
- Du skal kunne bære din rygsæk selv
- Selvom hvis det er (meget) varmt, den dag vi rejser, er det vigtigt, at have de solide sko på. De fylder og vejer alt for meget i rygsækken.
Lommepenge - lejr uden kontanter
Hvad er Skejser
Skejser erstatter kontanter. Spejdernes lejr 2026 bliver kontantløs. det er sikrest og gør det nemt for alle at betale. derfor får alle deltager et armbånd med chip, der kan bruges som betalingsmiddel. det bliver kaldet for Skejser.
Armbånndet bliver udlever når vi ankommer på lejren, men i bør oprette jeres skejser konto allerede nu.
I den vedlagte Skejserinformation er der oplysninger om Skejser, besked om lommepenge, links til oprettelse og en FAQ og ikke mindst de to numre per deltager, der skal bruges ved oprettelse. Det er sikrest at kopiere Skejser-ID (det er på 14 tal/bogstaver) fra listen, for det er meget vigtigt, det bliver korrekt.
Alle deltagere får ved ankomsten til lejren udleveret deres personlige armbånd med en Skejser-chip,
som bruges ved betaling i lejrens butikker og til adgangskontrol ved aktiviteter etc.
I deltagerlisten sendt på mail: "Spejdernes Lejr - VIGTIG information om Skejser, armbånd og penge" er der for hver person et CampOS ID/deltagernummer og
en SkejserID, som skal kopieres ind i systemet ved oprettelse.
For spejdere:
Der skal inden lejren sættes beløb ind på chippen. De penge, der er på
armbåndet, er de penge, der kan bruges. Hvis man ønsker at begrænse mængden
af penge til rådighed pr. dag, må man overføre lidt ad gangen til armbåndet.
Gruppen anbefaler et maksimumbeløb på 400 kr. til spejdere på fuld lejr (trop og
junior), og hhv. 250 kr. og 200 kr. for minier og mikroer. Dagsbeløbet er højere for
mikroer og minier, fordi der også skal være penge til en større lejrsouvenir til dem. Der er ingen
mulighed for at bruge Skejser på hjemrejsedagen. Eventuelt overskydende penge kan returneres.
|
Mikro |
Mini/ulve |
Junior |
Trop |
| Maks. beløb |
200 kr |
250 kr |
400 kr |
400 kr |
| Savre til ca. |
66 kr. pr. dag |
83 kr. pr. dag |
50 kr. pr. dag |
50 kr. pr. dag |
Du kan læse mere om Skejser her
Opfyldpenge
Selve oprettelsen foregår på Skejser.dk.
Vejledning i oprettelse på Skejser findes i Skejser FAQ eller denne PDF, som også giver mange andre informationer.
I deltagerlisten, sendt på mail: "Spejdernes Lejr - VIGTIG information om Skejser, armbånd og penge", er der for hver person et CampOS ID/deltagernummer og
en SkejserID, som skal kopieres ind i systemet ved oprettelse.
I løbet af lejren kan I løbende følge med og justere beløb ved behov.
Hvor kan jeg handle med skejser
Du kan handle i alle boder og butikker på selve lejren.
Penge tilbage efter lejren
Hvis du har penge tilbage på skejser, skal du få overført pengene til din egen konte inden udgangen af 2026
Opladning på lejren (kun for tropsspejdere)
I 1. Birkerød gruppe har lederne besluttet, at kun tropsspejdere (12år+) og ledere / voksne må medbringe mobiltelefon. Det kan være anderledes i andre grupper.
Ulve og Juniorer må IKKE medbringe mobiler
Indlever dit udstyr til opladning i en lade-container
Gratis opladning
Det vil være muligt gratis at få opladt udstyr. Dog kræver det, at vi samlet afleverer udstyret til opladning i den lade-container, der findes i hver underlejr, og afhenter den igen senere. Vi skal derfor aflevere samtidig for hele gruppen. Vi prøver at få opladt min. engang i døgnet.
Send brevpost til din søn
Din søn vil altid være glad for et brev hjemmefra.
Spejdernes Lejr 2026 har fået sit helt eget postnummer, og bliver derved en rigtig by.
Postadresse
Hvis du vil sende noget til lejren, fx et postkort, en slikpose/pakke eller andet, kan du bruge følgende adresse:
Spejderens navn
1. Birkerød
Rudersdal
Flinterne 8
spejdernes lejr 2026
2640 Hedehusene
"Elektronisk post/pakke" til fysisk post/pakke
Det er også muligt at sende post og pakker ved at gå ind på www.spejderpost.dk
Mikro spejderere må ikke medbringe eller få tilsendt slik
Vil du sende en personlig hilsen eller en lille overraskelse til en din søn på Spejdernes Lejr 2026, kan du bruge webshoppen www.spejderpost.dk
Her kan du skrive en personlig hilsen og tilføje eksempelvis slik, snacks eller andre lækkerier. Hilsenen bliver trykt på et postkort og pakket sammen med de bestilte varer.
Pakkerne leveres ved middagstid til informationsteltet i vores underlejr, hvor gruppen selv skal hente dem. Der kan bestilles levering fra den første lejrdag den 18. juli til og med den 25. juli 2026.
Bestillingen skal være gennemført senest kl. 20.00 dagen før den ønskede leveringsdato.
Det er også muligt at bestille en kagemand eller kagekone til cirka 15 personer. Der er et begrænset antal hver dag, og de sælges efter først til mølle-princippet. Modtageren får et værdibevis, som kan indløses hos bageren på Spejdertorvet.
Webshoppen åbner kort tid inden lejrens start.
Sommerfugleområde og Vild pastinak
Området nordvest i Underlejr Skoven ved Boomerangskoven (lige ved siden af vores lejrplads) er ynglested for en truet sommerfugleart kaldet ”Isblåfugl”. Når Spejdernes Lejr løber af stablen, vil sommerfuglene have lagt deres æg på græsstråene i området. Det er derfor vigtigt, at vi ikke færdes i området, for ikke at trampe æggene i stykker, og gør arten mere truet.
Rundt omkring i Hedeland Naturpark kan du støde på planten Vild pastinak. Og selvom planten ser spændende ud, skal man undgå kontakt med den. Planten er i familie med bjørneklo og indeholder et giftstof. Giftstoffet reagerer, når det udsættes for sollys, og får man det på huden, er der risiko for, at man kan få vabler og sår, der minder om brandsår. Vild pastinak genkendes på sine blomsterskærme med små gule blomster, der blomstrer i juni/juli måned. Den vokser langs vejkanter og på åbne græsarealer. Vild pastinak er meget karakteristisk og svær at forveksle med andre planter. Den har gulgrønne blomster og gulgrønne blade. De fleste andre vilde skærmplanter i den danske natur har hvide blomster. I juli vokser den sig ca. 75 cm høj inklusiv blomsterstand.
Lejrsangen
Sangtekst
Nu summer alting af liv
Tekst & melodi: Frederik Brinth Christiansen og Marie Louise Hahne
Nu summer alting af liv, der’ en verden på vej – bygget af dig og mig. En by af telte og bål, et eventyr i det fri. Det er spejdermagi.
For her kan vi se, at alting kan ske, når bare vi tror på dét.
Vi vandrer sammen afsted, drager ud i det blå. Kom, hvad venter vi på? Vi sætter alting i spil, sigter højt, tager fat, og kursen er sat.
Mod fremtiden hvor den verden vi får, er bedre end den i går.
I fællesskabet vi lever, vi er. Modet finder vi her. Når vi står sammen med nysgerrighed, bli’r drømme til virk’lighed.
Lad håbet spire i dig, lad det vokse – vi tror – dét vi vander, det gror. Og hvis du føler dig tabt, faret vild på din vej, så griber vi dig.
Med hænder der vil, for du hører til. Ingen skal stå helt selv.
I fællesskabet vi lever, vi er. Modet finder vi her. Når vi står sammen med nysgerrighed, bli’r drømme til virk’lighed.
Take a good look around, here are old friends and new. The world is right next to you. So let’s connect and include, all around the globe. Together in hope.
Put your scarfs in the air, for all that we share. It matters that YOU are here.
I fællesskabet vi lever, vi er. Modet finder vi her. Når vi står sammen med nysgerrighed, bli’r drømme til virk’lighed.
Mens solen stille går ned, stiger gnister til vejrs. Bålet samler på tværs. En varme spredes i os, et fælles “nu” bliver til. Vi mærker, vi vil –
vil skabe et sted, hvor alle er med, med plads til forskellighed.
I fællesskabet vi lever, vi er. Modet finder vi her. Når vi står sammen med nysgerrighed, bli’r drømme til virk’lighed.
Hør sangen
Hør sangen her.
Kontakt
Lederne medbringer telefoner, og de vil være tændt det meste af dagen. Vi har telefoner med, så vi kan få informationer fra lejren og for at vi internt kan kommunikere.
Du kan finde deres telefonnummer i adresselisten
I er naturligvis velkomne til at ringe til os, hvis der er sket noget alvorligt hjemme, eller hvis I vil høre, hvornår det passer bedst at komme på besøg.
Vi opfordrer jer til ikke at ringe uden grund.
Forvent ikke at komme til at snakke med jeres barn, da dette kan skabe akut hjemve for en del af drengene.
Vi opfordre til at i sende et brev til jeres dreng.
|
 |
|
 |
 |